"Der er en workshop om demokrati og ytringsfrihed", "Man kan også se,
hvordan Kristian Thulesen Dahl laver flæskesteg", "Og her er noget
spændende, hvor Alternativet vil fortælle om deres politik".
Der
er ild under trangiagryden, den fjerde omgang kaffe er ved at blive
lavet. Endnu en morgentræt elev kommer ud af teltet og laver en kop
kaffe. De tre der sidder med aviser for folkemødets program, er ved at
være igennem alle de tilbud, som denne dag byder på.
Det er Egmont Højskolens politikfag, der er taget til folkemøde i Allinge på Bornholm. 20 elever får en
politisk indsprøjtning i de dage, folkemødet varer. Folkemødet er i år endnu mere relevant, da det falder
midt i valgkampen. Eleverne suger til sig alle de politiske budskaber, som man møder overalt i Allinge by.
Hvad må det koste"Jeg har lige fået min BPA hele
døgnet(Borgerstyret Personlig Assistance). Før jeg kom på Egmont
Højskolen, boede jeg i et bo-tilbud. Der kunne jeg ud over hjælpen til
det praktiske, kun få 15 timers ledsagelsesordning om måneden. Det er
ikke meget, hvis jeg vil leve et aktivt liv. Nu hvor jeg har fået BPA,
regner jeg med at gå i gang med en uddannelse, når jeg slutter mit
ophold på Egmont Højskole".
Det er Juliane, som fortæller sin
historie. Egmont Højskolen holder en workshop i folkehøjskolernes telt.
Eleverne har valgt at fokusere på Egmont Højskolens ordning, hvor
borgere og assistenter er på højskole sammen. Tre assistenter har
fortalt, hvorfor de valgte at blive højskoleelever og assistenter på
Egmont og hvad de regner med at bruge det til. Nu er det Juliane, som
fortæller sin historie og trækker tråde til den fremtid, hun nu regner
med at opnå. De 50 deltagere, der er mødt op til workshoppen lytter
opmærksomt på Juliane og på den hjælpelærer, som oversætter det Juliane
siger.
Hvad vil i gøreBent kører målrettet mod
Dansk Folkepartis telt. Hans hjælper finder Bents pegetavle frem, og
langsomt, men sikkert får Bent spurgt en politiker, hvad han som Dansk
Folkeparti mand vil gøre, for at flere kan få BPA. Det er tydeligt, at
politikeren lige skal have repeteret, hvad en BPA-ordning er. "Jamen så
synes jeg da, at flere skal have den ordning, det vil vi helt klart
kæmpe for", lover politikeren. Det er et ét af de mange møder i
øjenhøjde, som de oplagte elever får i løbet af ugen med politikere.
Bent har fået et svar, og kører langsomt videre til næste bod.