torsdag den 11. juni 2015

148. - 150. Dag (Mandag - Onsdag)

Mandag og Tirsdag i denne uge havde jeg taget to fri dage for at slappe af og være klar til den sidste tid på Egmont!

Da jeg kom tilbage tirsdag aften fik jeg aftensmad og så kørte jeg til Århus sammen med Dianna (Enestående) for at kigge på lejlighed/kælder værelse til hende. Det lå lidt udenfor Århus. Et rigtig hyggeligt kvarter, og et skønt værelse. Det endte med at hun fik det!

Onsdag morgen skulle jeg tidligt op på trods af at jeg havde fri fra min arbejde hos min borger. Jeg skulle til oplæring hos Line S, som jeg skal hjælpe i sommerferien. Der var nogle ting som var de sammen som det jeg gør nu, men der var også nogle nye ting som jeg lige skal havde lært.

Til tilpasset svømning havde vi "lege time" da det var sidste undervisningsgang. Der var lavet 12 forskellige opgaver, nogle med at dykke, andre med at hoppe i fra kanten og nogle hvor man skulle svømme lidt mere. Det var utrolig hyggeligt, og fedt at få lov til bare at lege.

Bagefter havde jeg kor hvor vi begyndte på en ny sang - Sun of a Gun. 
Teksten i sig selv er nem nok at synge men alle de toner der skal indover giver en lille ny udfordring. 

Efter timerne kørte Simon (Team- kollega), Min borger og jeg til Odder. Jeg skulle ind og brevstemmme. Det havde de andre gjort i går før frokost, da de havde fået mulighed for at gøre det på skolen. Simon skulle i genbrug og min borger skulle købe nogle praktiske ting. Vi fik alle gjort det vi skulle og der var da også lige tid til en is og en hotdog. 

Tilbage på skolen var jeg inviteret til Japansk frokost. De to japanere som har været her i dette semester, som er deres sidste, ville gerne holde en afsked sammen med deres nærmeste venner. Mig her i blandt. 
Vi lavede hjemmelavet Susi og fik en dansk gulerodskage til dessert.






Fællestime 
Hans Stokholm Kjer kom og fortalte om en rejse rundt om Danmark i Kajak. Han fortalte om sin tur, om de mennesker han har mødt, om naturoplevelser og Danmarks kyster. Du kan se mere om hans tur på kajaktrip.dk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar