torsdag den 22. januar 2015

19. Dag (Torsdag)

Timerne i formiddags havde jeg Glas værksted. Vi er et meget lille hold på 5 elever, så der er god hjælp og tid til fordybelse. Jeg fik kreeret et glas fad, som bliver brændt i næste uge.

I eftermiddags havde vi højskoletime hvor vi lavede en test på hvor hurtigt vi kunne gå/købe/køre 1 km. Det var lidt sjovt og anderledes at man lige pludselig blev overhælet af nogen i kørestol, som er sendt af sted 3 min. efter en selv. Så kan man jo spørge sig selv, er jeg langsom eller kan kørestolen køre hurtigt? Bagefter udfyldte vi et spørgeskema om sundhed og trivsel. Senere på semestret skal vi igen lave denne test, og se om vi har rykket os.

Efter aftensmaden cyklede jeg en tur rundt i Hou, på min kolde og frosne cykel, sammen med en af de enestående drenge.  Da vi kom tilbage på skolen ringede min veninde og vi fik snakket i en times tid - rigtig hyggeligt. Bagefter så jeg de sidste 15 min af håndboldkampen, Danmark - Rusland (VM).

Mit første kunstværk i Glas værkstedet.
Et flot og farverigt fad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar