mandag den 26. januar 2015

23. Dag (Mandag)

Jeg blev nogenlunde færdig med mit kompetance CV da vi havde Kvote 2 undervisning i formiddags. Så er det på plads og jeg kan gå videre i processen med at skrive min ansøgning, så den er færsig inden d.15 marts.

Efter frokost skulle vi ud på nogle forskellige workshops som alle omhandler et af de "værksteder" som skal køre under teater ugen (Uge 8). Der var tekstil, manuskript skrivning, dans, kor, og et par stykker til. Det var for at give et indblik i hvad de forskellige værksteder laver, og man kunne se om det er det man har lyst til at lave. Jeg valgte kor, og det var vildt fedt at være med til at skabe en sådan god lyd, bare ved at bruge stemmen. Måske det bliver det jeg skal lave i uge 8 - overvejr stadig.

Eftermiddagen har jeg brugt på at slappe af og har bl.a. set Bankerot. Er lidt træt efter første weekend vagt, hvor jeg har været meget på hele tiden. Dog besluttede jeg mig for at gå en tur inden aftensmaden. Det var en helt unik gåtur. Det var næsten blevet helt mørkt, og himlen var fyldt med tætte skyer, kun en gang i mellem kunne jeg skimte månen. Jeg gik på stien og havde havets bølger på den ene side og sommerhusene på den anden. For hvert hus jeg gik forbi kom der en ny duft i mine næsebor. Nogen havde gang i brænde ovnen, og ved andre kunne jeg dufte aftensmaden. Længere fremme kunne jeg se gadelygterne lyse ved færgelejet. Jeg gik der helt alene, i min egen lille trygge bobbel, og nød hvert skridt og hver duft der kom til mig. Da jeg kom tilbage på skolen følte jeg mig helt let og glad, og klar på mad.

Efter maden var der 1/8 finale i VM håndbold, Danmark - Island. Jeg fulgte halvt med i kampen mens jeg spille trivial pesut sammen med en af de andre assistenter fra min bordgruppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar