Fredag
Da vi fik fri fredag skyndte jeg mig ned på væreslet for at pakke min rygsæk og få et bad. Kl. 16.30 mødtes
Tunøturs gruppe (Ebbe, Dianna, Christina, og mig) og gjorde klar til afgang. Lige som vi er klar til at gå opdager vi at vi har glemt kylling, som vi skulle bruge til aftensmaden. Så jeg løb hurtigt op i køkkenet og fik fat i det, også var det ellers i rask trav ned til færgen som sejlede kl. 17.10. Vi nåede lige at komme 2 min før afgang.
Da vi ankom til
Tunø , efter 55 min. sejlads, faldt der en ro over os alle. Det var som at komme til en helt anden verden. Der var ingen stress og jag. Ingen som skulle nå noget. Det var bare så rart!
Vi fulgte hovedvejen op til købmanden hvor vi købte lidt snacks. Derfra gik turen ud for at finde "Spejderpladsen". Der er ikke nogle skilte på Tunø som fortæller at her er en seværdighed eller man skal gå den vej for at komme til f.eks. Spejderpladsen. Så vi måtte ud fra en lille ubeskrivelige beskrivelse finde ud af hvor det skulle ligge. Efter som Tunø ikke er så stor, man kan næsten se fra den ene side til den anden de fleste steder, så fandt vi det forholdsvis nemt og hurtigt. Der var ikke nogen shelter som vi ellers havde læst om i en artikel, men der var en stor
lavvu. I mens vi stod og overvejede om vi måtte benytte os af lavvuen, eller om vi skulle slå telt op, kom havnefogeden forbi på sin scooter. Han ville lige åbne for vandhanen, så vi kunne benytte den. Sødt af ham. Han sagde at vi gerne måtte bruge lavvuen, så det sagde vi tak til. Så skulle vi ikke tænke på at skulle tørre telte når vi kom hjem igen søndag.
Da jeg ville begyde at lave aftensmad (Kylling i tomatsovs m. pasta og majs.) opdagede vi at jeg havde købt lampeolie i stedet for spirt til vores trangia- Fandens! Det betød så at vi ikke kunne lave noget mad. Jeg ringede til havnefogeden og håbede på at han måske kunne hjælp os med noget sprit eller nogle gryder til bålet, det kunne han desværre ikke. Der lå to huse ikke så langt fra os, så Ebbe og jeg gik over for at spørge om de måske kunne være behjælpelige med sprit, bålgryder eller om vi kunne komme ind og låne køkkenet. I det første hus stod alle vinderne på klem, men der var ikke nogen hjemme. Det var et tydeligt tegn på at vi var kommet til en ø, hvor det ikke gør noget om døren og vindruerne er åben når man ikke er hjemme. På vej over til det andet hus snakkede vi om at hvis der heller ikke var nogen hjemme der, måtte vi jo bare spise vores frokost og så købe sprit hos købmanden næste dag, selvom vi dog helst ville havde varm mad. Der var heldigvis nogen hjemme i det næste hus, men det vidste sig at han ikke boede der. Han var der kun for at hjælpe sin ven med at renovere huset, så han vidste ikke lige om han kunne hjælpe med noget. Han bad os vente et øjeblik så ville han lige se om han kunne hjælpe. Et øjeblik efter kom han ud med en lille flaske husholdningsprit og spurgte om det kunne bruges. Det kunne det sagten, så vi takke mange gange og skyndte os tilbage for at lave mad.
Imens vi havde været væk, havde de andre startede et bål. Ligesom vi troede at vi skulle til at spise, smagte jeg på en pasta og fik den grimmeste smag i munden - SPRIT! Der var uheldigvis løbet sprit ud af brænderen, uden vi havde lagt mærke til det, så alt pastaen var uspiselig. Heldigvis havde vi kun kogt halvdelen af posen, så vi to en anden gryde og fik kogt en ny portion.
Efter aftensmaden sad vi ved et bord/bænkesæt tæt ved bålet, spillede domino, drak sodavand og spiste chips. Da det begyndte at blæse op besluttede vi os for at gå ind i lavvuen og gik til ro.
Lørdag
Christina og jeg stod op kl. 09.30 og begyndte at gøre klar til at lave lidt morgenmad (Havregrød, m. sukker og smør, æblejuice og en frisk banan), i mens de andre lå og sov sødt. Kl. 10.30 var vi klar til afgang. Dagens mål var at gå øen rundt, og se hvad den havde at byde på.
Da Christina har svært ved at gå længere distrancer havde hun sin mini crosser med som hun kørte på. Efter som ingen af os havde været på Tunø før vidste vi ikke hvordan terrænet var på ruten langs havet, så vi krydsede fingre for at det var tilgængeligt for os og at mini crosseren kunne holde strøm hele turen.
Ude ved Stenkalven (Vest siden) spiste vi vores medbragte madpakker (Smør selv rugbrød m. æg, kødpålæg, og leverpostej). Indtil da var turen gået rigtig godt med mini crosseren, og vi var alle glade for ikke at skulle skubbe en jogger afsted, da vi alle havde lidt småskader/overbelastninger.
Da vi gik videre om på den anden side af øen (Sydsiden) var der meget vind, og længere fremme kunne vi se en bakke som var for stejl til, at vi kunne passerer den med mini crosseren. Vi fandt heldigvis en anden vej op af en mindre bakke. På toppen af bakken meddeler Christina at hendes mini crosser er ved at løbe tør for strøm og hun ikke ved hvor langt hun kan køre.
Der var ikke andet for end at prøve at se hvor langt vi kunne komme og så håbe på vi nåede til et hus inden den løb tør. ¨
Til vores held var der en lille gård "lige rundt om hjørnet", vi gik hen og bankede på og håbede at der var nogen hjemme. Der rendte fritgående høns og ænder rundt, så jeg kiggede mig rund i haven for at se om der skulle være nogen der. Det var der ikke, og der var heller ikke nogen som åbnede døren i hovedbygning. Men der var en garage som stod åben og en stikkontakt, så vi satte mini crosseren til opladning, andet kunne vi ikke rigtig gøre, vi vidste jo ikke hvor langt vi kunne komme.
5 min. efter kom der en traktor kørende, det var ejeren af huset. Hun kiggede først mærkeligt på os udigennem ruden. Da vi fik forklaret hende vores situation blev hun kun glad for at hun kunne hjælpe. Hun spurgte om vi ville havde en kop te at varme os på, det takkede vi ja til. Vi endte med at sidde ude i hendes garage i lidt mere en 1 times tid, drikke te, spise chokolade og læse om Tunøs historie (UBAK = Undervisning af Bred Almen Karakter) i en brochure jeg havde i lommen.
Det var hyggeligt nok at side der, men vi skulle nå i Brugsen inden kl. 16 for at købe ind til vores aftensmad, så vi måtte videre ligeså snart der var strøm på igen. Vi besluttede os for at blive på vejen og ikke gå tilbage på kyststien, for at sikre os at være i nærheden af bebyggelse hvis vi skulle løbe tør for strøm igen.
I et godt stykke tid gik det rigtig fint med at komme frem. Lige indtil stien begyndte kun at bestå af løs sand, og der holdt en bil og fyldte hele vejen. Mini crosseren kunne ikke få fat så hjulende kørte bare rundt, og den mistede hurtigt meget strøm. Vi fik Christina op at gå indtil der ikke var mere løst sand (500 m) , og så skubbede Ebbe og jeg mini crosseren i frigear ned til en asfalteret vej.
Vi nåede til købmanden en lille times tid inden de lukkede. Vi fik sat mini crosseren til opladning, fik købte aftensmad, og lånte toilettet. I mens vi ventede på at mini crosseren ladede op sad vi og spillede Fedtmule (Kortspil) og spise mazarinkage.
Da vi kom tilbage på Spejderpladsen tændte vi bål inde i lavvuen. Vi skulle nemlig bruge et godt glødebål til at stege vores kyllingefilet på. Imens vi ventede på at få det perfekte bål, lagde Christina sig ned for at hvile sig lidt, Ebbe og Dianna slappede af ved bålet og jeg gik over med en ny sprit til den flinke mand der havde hjulpet os dagen før og da jeg kom tilbage gik jeg ud for at hugge noget brænde i småstykker.
Da vi efter lang tid fik stegt kyllingen, kogt pasta og varmet den krydderifyldte tomatsovs fik vi den lækreste aftensmad. Kyllingen var saftig, og smagte godt selvom den ikke var krydret med andet end lidt røg fra bålet.
Efter vi havde spist og vasket op sad vi rundt om bålet og snakkede. Der var en som foreslog om vi skulle gå en lille aftentur ned til vandet, og hvis nogen ville kunne de jo tage en aften dukkert.
Efter lidt tænke tid og overtagelse besluttede Christina og jeg os for at bade, nøgne. Vi havde kun et håndklæde og intet badetøj, men vi var friske alligevel, så længe de to andre bare ville hjælpe os når vi kom op igen. Det ville de gerne, så vi gik derned og kom under det iskolde vand. Imens Christina brugte håndklædet måtte jeg løbe langs stranden for at få varmen og lufttørre lidt. Da Christina var bakket ind igen og var klar til at gå tilbage, skyndte jeg mig lige at hoppe i igen, og denne gang få hovedet under. Derfra løb jeg så direkte hjem til lejren for at få varmen! Hold da op hvor det var dejligt, selvom det var koldt føltes det så forfriskende og rart.
Resten af aftnen sad vi rundt om bålet, ristede skumfiduser, hørte musik og HYGGEDE os! Efter hånden som vi blev trætte gik vi i seng. Ebbe og jeg var de sidste der gik til ro, kl. 02.00.
Søndag
Vi stod op kl. 09.00 fik pakket sammen, spist morgenmad og gjorde klar til afgang. Kl. 10.40 sejlede vi med færgen tilbage til Hov. På overfarten spillede vi domino og spise chokolade.
Da vi kom tilbage på skolen afleverede vi de lånte ting fra friluftdepotet og gik i spisesalen for at spise frokost. Derfra gav vi hinanden et kram og et tak for en fantastisk weekend!
Resten af dagen er blevet brugt på at pakke ud, vaske tøj, gå i bad og slappe af inde hverdagen begynder igen.
Jeg har svært ved at sætte ord på denne tur. Det er nemt nok at fortælle hvad vi har lavet, men alt det "uden om" kan hverken beskrives eller ses på billeder, det er kun noget vi fire, har som en oplevelse i vores indre hukommelse. I vores hjerter.
På denne tur har jeg kunne være mig selv, jeg har ikke skulle bevise eller lægge skjul på noget. Jeg har gjort det som jeg elsker - at være i naturen 24/7, for en stund at komme væk fra hverdagen. Jeg har fået fyldt min krop med masser af god energi og blevet en oplevelse rigere,
På denne tur har vi været fire vidt forskellige personligheder, og vi har alle respekteret hinanden som den vi nu engang er. Vi ved egentlig ikke så meget om hinanden, men det er heller ikke nødvendigt, for på sådan en tur handler det om det der sker lige nu og her, og ikke om noget som helst andet.
Humøret har været i top hele turen. Vi har samarbejdet. Vi har fjollet og snakket om alt og ingen ting. Jeg takker af hele mit hjerte for en ubeskrivelig god tur!
Blandede billeder
 |
| Christina og jeg. |
 |
| Ebbe og Dianna. |
 |
| FORÅR! |
 |
| Ebbe lærte os andre hvordan man spiller domino. |
 |
| Mig, Christina, Ebbe, Dianna. |
 |
Vi venter på mini crosseren får nok strøm til at køre videre.
Jeg sidder og læser højt om Tunøs historie. |
