onsdag den 15. april 2015

96. Dag (Onsdag)

Efter adventure turen i går, havde min krop virkelig brug for at slappe af. Derfor havde jeg besluttet mig for at skippe den første time (tilpasset svømning), og sove længe. Kl. 10.30 gik jeg op på skolen for at spise lidt ”morgenmad”, og derefter gå til kor time. I dag afsluttede vi ”Riverside” og begyndte på at øve ”Suger”.
Da vi fik fri kl.14.00, gik jeg i Brugsen med Hotaou (Japaner) for at købe de sidste ingredienser vi manglede for at lave kokostoppe. Jeg havde nemlig tre æg tilbage fra weekenden, hvor jeg lavede pandekager med min veninde, som skulle bruges.

Højskoletime
Ved tidligere bostedsleder Søren Virrenfeldt og forsvarsadvokat Henrik Garlik.
Da sagen om Solhaven i Farsø kom frem i medierne, var alle rystede. Beboere og tidligere beboere fortalte om tvang, fastholdelse og vold fra de ansattes side. I retten blev alle ansatte pure frifundet. Men hvordan virker retssystemet i sådan en sag? Og hvor er grænsen for, hvad du som ansat må bruge, når det handler om at få utilpassede unge på ret køl? Ansatte kan blive bange for at få en sag på halsen, hvis de bruger redskaber, som de synes er pædagogisk forsvarlige at bruge i en given situation. Søren Virrenfeldt, der som leder af Solhaven var hovedperson i sagen fortæller om, hvordan han oplevede sagen og hvilke konsekvenser den kan få. Derudover vil advokat Henrik Garlik forsøge at sætte sagen ind i et juridisk perspektiv.


Da jeg var på vej i seng kom en af drengene og spurgte om jeg ville med ud i shelteren og sove sammen med ham og  en anden. Det var en ide jeg selv længe havde tænkt på, men ikke fået gjort. Jeg havde ikke rigtigt nogen grund til at sige nej, så jeg skyndte mig at sige ja og gik ind på værelset for at finde mine ting og gøre mig sove klar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar