fredag den 17. april 2015

98. Dag (Fredag / Lillelinje)

Jagten på det gode liv
Emnet i dag var Religionens betydning for det gode liv. 

Der må være noget om det med tro, når der er 83% af verdensbefolkningen som har et religiøst tilhørs forhold. I lille DK er 83% Kristne og deraf kun 3% der går i kirke om søndagen. Vi må indrømme at vi her i DK er kultur- kristne. Det betyder at vi kun kommer i kirken ved højtider og traditioner (Jul, Dåb, Konfirmation, Bryllup, Begravelse). Det må betyde at det på en eller anden måde kan bidrage til det gode liv. Det som religionen kan tilbyde er trøst, tryghed og håb når livet går ned af bakke, man er aldrig alene da man altid kan søge ens religion/ Gud, og det kan være med til at skabe ro i hovedet. Men de ting kan man finde andre steder, hvis man spørg mig. Man kan bruge familien eller en psykolog når livet er svært og fællesskabet kan man finde gennem mange andre aktiviteter.

Jeg må indrømme at jeg synes undervisningen mindede mest af alt om Religions undervisningen i folkeskolen. Jeg havde håbet lidt på at vi skulle snakke mere om hvad religionen/ troen kan bidrage med, fremfor at blive informeret om hvad det er og hvor mange der tror på hvilke religioner. 

Weekend
Da vi fik fri fra undervisning startede min vagt. Min borger og jeg mødtes på værelset og gik straks i gang med at gøre grundigt rent og få vasket tøj. Han har nemlig værelses tjek på mandag.

Allerede kl.17 var der aftensmad da FC Egmont i dag skulle spille fodbold hjemmekamp mod et andet hold ude fra kl.18.

Efter aftensmaden gik jeg en tur imens min borger så Dagens Nyheder. Kl.20 så vi KlipFiskerne og spiste chokolade og derefter så vi X'ernes kamp (Realyti). 
En rigtig dejlig start på denne weekend vagt! 


Min borger støvsugede hele værelset selv. Han kom helt ud i hjørnerne og under møblerne. Resultater blev ligeså godt som hvis jeg selv havde gjort det. Dejligt med en hjælpende hånd! ;-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar