tirsdag den 10. februar 2015

38. Dag (Tirsdag/Adventure - 1. Hjælp)

I dag har vi haft 1.hjælp med henblik på hvordan man gør, hvis man er på tur i Norge/Sverige. Vi brugte formiddagen på at lære hvordan man giver HLR (Hjerte Lunge Redning). Vi havde nogle førstehjælps dukker, som vi øvede os på. Det var lidt lige som at havde førstehjælpskursus i forbindelse med at tage kørekort. Derudover lavede vi båre ud af de ting man har med på tur eller kan finde i naturen. Vi snakkede også om hvad en førstehjælpkasses/taske kan inde holde.
  • Alu-tæppe 
  • Plaster
  • Kompresforbinding
  • Smertestillende piller
  • Pincet
  • Saks
  • Sportstape
  • Gaffatape
  • Desinficerende(sprit)
  • Vabel plaster 
  • Ispose
  • Elastikbind

Efter frokost blev vi delt ind i grupper på 5-6 personer. Hver gruppe skulle finde på en 1. hjælps case. Da vi kom rundt til de forskellige cases skiftes vi til at være førstehjælperne.

Da undervisningen sluttede gik jeg på værelset for at slappe af. Jeg havde været utilpas det meste af dagen. Vågnede i morges med ondt i mave, ryg, hofter og lidt spændingshovedpine. Så det var rart at få slappet helt af. Derudover ringede min mormor for at høre hvordan det går på højskolen. Hyggeligt lige at få snakket med hende igen.

Billeder fra adventure 1. hjælp
En simpel god båre lavet af 2 rafter, 2 jakker og 2 reb. 

1. Hjælps case
En jogger er væltet og
vedkommende har slået hovedet, hvorfra det bløder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar